Hus og have

Tid til ferie



Sommeren er over os, og med den endelig tid til sommerferie. Men ikke alle af os kan finde ud af sådan rigtigt at holde ferie. Det kan lyde underligt, for det burde da være det nemmeste i verden at slappe af og holde fri. Forklaringen skal findes i vores hektiske hverdag, hvor vi hele tiden er på og i gang med noget. Det betyder, at vores nervesystem arbejder på højtryk, og det er ikke sådan lige at få sat ned, blot fordi kalenderen melder om ferietid. Derfor vil mange opleve, at de faktisk skal bruge nogle dage for at falde ned, og få hjernen til at forstå, at nu skal den ikke præstere men holde fri. Det lykkes ikke for alle, at komme i ferietilstand, de forbliver simpelthen rastløse og småirritable, og kan ikke lade være med at checke mobilen og arbejdsmailen. Det er ikke en optimal situation, og arbejdspsykologer melder om, at det kan være farligt ikke at komme ned i gear.

Vis mere
Back to top button
Close