Der er kun så meget man kan skyde skylden på andre for, men i mange tilfælde er det en selv som har bragt en derhen hvor man er i livet. Så hvis man er ung og ambitiøs, men på samme tid også gerne vil have en hund. Så er det to interesser der ofte kommer i konflikt, for så har man ikke tid til at disciplinere og optræne hunden. Man er mere optaget med at tage hånd om sig selv ,og så får man en hund som ikke er lydig og det er man uforstående overfor.
Så mister man interesse i hunden, fordi den ikke er en hvalp og sød mere, men voksen og ulydig. Det har man sig selv og takke for, men det er svært for nogle og indse. Så derfor anbefales det også på det groveste, at man først anskaffer sig en hund, når det er man absolut klar til det, og forstår hvad for et ansvar der følger med. Det er ikke bare fordi man anskaffer sig noget som er sødt og kigge på den går bare ikke længere.