Hvis jeg vandt den store Lotto-gevinst, så ville jeg tage til New York og shoppe en hel masse tøj. Jeg ville naturligvis ikke bare købe tøj, som jeg ikke gad gå med bare for at købe det, men jeg ville købe tøj, som jeg tænker, er pænt og lækkert. Udover at tøj er billigere i USA, så ville det også bare være hele oplevelsen af at komme over og opleve The Big Apple. Gå en tur i Central Park, tage på en diner og få en lækker burger og slutte af med en milkshake, tage et hvil på 5th Avenue og opleve både Upper og Lower Manhattan.
Jeg tror New York er enestående. Dels fordi byen er så stor, og fordi den er en stor ‘melting pot’ af flere forskellige kulturer bragt samen på den store kystby ud til Hudson River, Frihedsgudinden og det øst-amerikanske klima, der på mange måder ligner det danske. Jo New York kunne jeg rigtig godt tænke mig at opleve, også uden at jeg nødvendigvis behøver at vente på at vinde den store lottogevinst.