Kolding svømmehal eller SlotssøBadet, som det også kaldes er en vandaktivitetspark for hele familien. SlotssøBadet ligger centralt i Kolding, og her finder man en masse aktiviteter, som henvende sig både til familiens mindste, såvel som de unge og de voksne.
SlotssøBadet består som sagt af flere forskellige vandaktiviteter og afdelinger, der tilsammen udgør SlotssøBadet. Her finder man eksempelvis svømmehallen, et badeland som har en rutchebane samt Dronning Dorotheas Badestue, der er en afdeling, som tilbyder wellness for både mænd og kvinder.
Udover de gængse aktiviteter, ja så er der også en række events, som tilbydes. Her kan man blandt andet deltage i Aquadisco, som er en 100 % alkoholfri event for børn og unge mellem 10 og 15 år. Her forvandles SlotssøBadet til et diskotek, men hvor man samtidig har mulighed for at boltre sig i vandet samt gøre brug af de faciliteter, der er i SlotssøBadet. Udover en masse fed musik fra DJ Mikkel Albrectsen, vil der og være konkurrencer, hvor man har mulighed for at vinde en masse skønne præmier. Billetten koster 60 kr. pr. person, og den kan enten købes i forsalg, eller man kan købe den i indgangen. Der skal vises sygesikringsbevis, når man køber billet, ligesom der vil være visitering ved indgangen.
Bliver man sulten eller tørstig, kan man med rette besøge Barfodscafeen, som ligger i Slotssøbadet. Her kan man købe mad og drikke, herunder kaffe, sodavand, samt is. I Barfodscafeen kan man således tage et velfortjent hvil, imens man har udsigt til både Slotssøen, Koldinghus samt alle 7 bassiner, som tilsammen udgør Slotssøbadet. I Barfodscafeen er det også muligt at holde sin fødselsdag til og med det 14. år. Her kan både børn og voksne spise med og blive mætte af en af de mange madtilbud, der findes til en dejlig dag med fejring og badning.